Hvorfor skal jeg have casting eller prøveoptagelse, før jeg bliver booket?
En ansøgning er ikke en booking.
Billeder kan fortælle mig, om nogen måske passer visuelt. Beskeder kan fortælle mig, om hun kan lide idéen. Ingen af delene fortæller mig, hvordan hun faktisk er i rummet, om hun kan spille skuespil, om vi kommunikerer godt, eller om hun kan udføre materialet, når kameraet kører.
Det er det, castingen er til for.
En ordentlig produktion kan involvere rejse, overnatning, locations, udstyr, en anden medvirkende og meget planlægning. Det giver meget lidt mening at bygge alt det omkring en person, som ingen af parterne faktisk har arbejdet med før. En mindre casting giver os begge en kontrolleret måde at finde ud af, om projektet er reelt, før vi forpligter os til den dyre version.
Den første del er normalt en samtale. Jeg interviewer hende, selvfølgelig, men hun interviewer også mig. Vi taler om konceptet, hvad hun faktisk vil have ud af arbejdet, hvad hun er nysgerrig på, hvad hun ikke vil, publicering, privatliv, rejse, betaling, testing hvor relevant og hvem der vil være involveret.
Jeg prøver at finde ud af, om hun forstår, hvad hun søger til, og om der er reel kreativ kemi. Hun bør finde ud af, om jeg kommunikerer, som hjemmesiden antydede, om stemningen føles normal, og om hun stadig vil arbejde med mig, når jeg holder op med at være en hjemmeside og bliver et rigtigt menneske over for hende.
Så kommer skuespil, når projektet kræver det. Jeg kan bede nogen om at levere replikker, reagere på instruktion, vise flovhed, frygt, tiltrækning, vrede, tøven eller den følelse, rollen afhænger af. En model kan se perfekt ud på fotografier og forsvinde helt i det øjeblik, hun skal tale. Det modsatte sker også. En almindelig portfolio kan skjule nogen, der bliver utrolig interessant, når hun bevæger sig, taler og lever sig ind i en karakter.
Det er præcis derfor, jeg ikke kan lide at caste udelukkende ud fra stillbilleder.
Castingen er også der, hvor papirarbejde og penge holder op med at være abstrakte. Identitetskontrol, produktionspapirer, kunstnernavn hvis relevant, brug, publicering og projektets faktiske grænser skal give mening. Hvis selve castingen er betalt, aftales honorar og betalingsordning også.
Og ja, til eksplicit arbejde kan der være en eksplicit prøve foran kameraet, når det er aftalt på forhånd.
Der er ingen grund til at lade som noget andet. Hvis nogen overvejes til en produktion, der kræver reel seksuel optræden, kan jeg have brug for at vide, om hun faktisk kan udføre det materiale, rollen afhænger af, mens kameraet kører. Afhængigt af projektet og hvad der blev aftalt til castingen, kan det inkludere eksplicit posering, synlige kønsorganer, forskellige sexstillinger, penetrationsvinkler, oralsex og opsætninger med sædsprøjt.
Det er ikke en overraskelsesprøve og ikke en måde at se, om nogen kan presses længere. Pointen er det modsatte. Hvis en fuld produktion afhænger af en bestemt type eksplicit optræden, er det bedre for begge parter at opdage under en lille, kontrolleret casting, om den medvirkende faktisk er tryg og fungerer foran kameraet, før fly, locations og en større produktion bookes ud fra antagelsen om, at hun vil være det.
Hun tester også mig under den del. Hvordan instruerer jeg, når arbejdet bliver eksplicit? Lytter jeg? Er stemningen, som hun forventede? Betyder STOP faktisk stop? Føles virkeligheden som noget, hun frivilligt ville komme tilbage og gøre igen?
Derfor tænker jeg på casting som forsikring for begge parter frem for, at nogen skal bevise sig over for mig.
Hvis det virker, kan den fulde produktion planlægges omkring en person, vi nu ved faktisk passer. Hvis det ikke virker, har ingen fejlet. Vi lærte det bare, før vi brugte langt flere penge, tid og energi på den forkerte matchning.