Skal jeg virkelig sende nøgenbilleder før en optagelse?
Som regel nej.
En fotograf eller producent skal selvfølgelig vide, hvordan personen, der bookes, ser ud. Det betyder ikke automatisk, at de har brug for nye nøgenbilleder eller eksplicitte billeder lavet specielt til dem.
Til en første ansøgning fortæller nogle få nyere, almindelige billeder mig ofte mere end en poleret portfolio. Ansigt, hår, hele kroppen, tatoveringer, piercinger og kropsform, som de er nu. Intet kompliceret. Portfolier kan være flere år gamle, kraftigt retoucherede eller bygget op om styling, som har meget lidt at gøre med, hvordan nogen ser ud i dag.
Hvis nogen beder om mere, afklarer ét spørgsmål meget: Hvad præcis har I brug for at se, som mine normale, aktuelle billeder ikke viser?
Nogle gange findes der et fornuftigt svar. En tatovering er vigtig for konceptet. En kropsændring gør en gammel portfolio ubrugelig. En producent skal vide, om en bestemt beskæring vil fungere. Fint. Der kan stadig være en ikke-eksplicit måde at vise det på.
Det, der ville gøre mig mistænksom, er tanken om, at seksuelle billeder på en eller anden måde beviser seriøsitet. Seriøsitet kan vises ved at kommunikere klart, møde op, forstå projektet og underskrive aftalen. Det kræver ikke, at du skaber gratis seksuelt materiale, før der findes et job.
Der er også forskel på at linke til nøgenarbejde, du allerede har valgt at publicere, og at lave noget nyt, fordi en fremmed beder om det privat. Det første er at vise en portfolio. Det andet kan gøre en ansøgningsproces til indholdsproduktion, uden at nogen indrømmer, at det var det, der skete.
Hvis ønskerne bliver mere og mere eksplicitte, mens selve projektet forbliver uklart, ville jeg stoppe og spørge, hvad castingprocessen egentlig skal afklare.
Til mine egne projekter kræves der ikke eksplicitte ansøgningsbilleder. Jeg vil vide, hvordan nogen ser ud nu, og om vi faktisk passer sammen. Hvis en eksplicit produktion senere kræver en eksplicit prøveoptagelse, er det et særskilt aftalt trin med egne vilkår. Det gemmes ikke inde i ansøgningen.
Der er endnu en praktisk grund til at holde ansøgningsfasen enkel: Private eksplicitte billeder skaber deres eget privatlivsproblem. Jo flere kopier af intimt materiale du sender rundt, før der findes en reel aftale, desto flere personer og enheder har noget, du måske aldrig havde tænkt dig at publicere. Det betyder ikke, at en seriøs producent aldrig kan bede om relevant visuel information. Det betyder, at forespørgslen bør have et klart formål og være rimelig i forhold til den beslutning, der skal træffes.
Hvis jobbet senere går videre til en eksplicit casting eller prøveoptagelse, er det et langt mere tydeligt tidspunkt at afprøve eksplicit arbejde foran kameraet. Så ved alle, hvad projektet er, hvem der er til stede, hvad der optages, og hvad der sker med testmaterialet. Ansøgningsbilleder og casting foran kameraet er to forskellige faser og bør også føles som to forskellige faser.