Et unikt univers

Loke Utgard befinder sig et sted mellem pornofilm og historiefortælling.

Formålet med historien er ikke at skjule, hvad produktionen er. Det her er eksplicitte pornofilm. Men jeg tror, fantasien bliver betydeligt stærkere, når der er en grund til, at personerne er der, og en troværdig vej frem mod det, der til sidst sker.

Hvem er de her mennesker? Hvorfor mødtes de? Hvad sker der mellem dem? Og hvad får situationen til gradvist at krydse grænsen fra almindelig til intim?

Den opbygning er en del af oplevelsen.

Et blik, en samtale, en uventet mulighed, et usædvanligt forhold eller bare at være det forkerte, eller rigtige, sted på det rigtige tidspunkt kan gøre mere for en fantasi end straks at klippe til den eksplicitte del.

Historien er der for at pirre sanserne, skabe forventning og give seeren noget, han kan forestille sig selv i. Den eksplicitte finale er stadig målet, men vejen dertil skal føles som den naturlige følge af det, der kom før, frem for noget, der er hæftet på slutningen af en uvedkommende scene.

Jeg skaber primært til et publikum, jeg forstår, fordi jeg selv er en del af det: almindelige midaldrende mænd, hvis hverdag måske rummer betydeligt mere rutine og ansvar end uforudsigelighed og fantasi.

For den seer er jeg interesseret i følelsen af “det kunne have været mig”.

En almindelig mand. En troværdig kvinde. Et plausibelt sted. Noget uventet sker, omstændighederne ændrer sig, grænser flytter sig, og en almindelig situation udvikler sig til noget, der normalt kun findes i fantasien.

Teknisk kvalitet betyder noget, men teknisk perfektion kan ikke skabe den identifikation. Det kan udskiftelige medvirkende eller et scenarie, ingen tror på et eneste sekund, heller ikke.

Målet er at forene historiefortælling og eksplicit pornofilm og bruge det ene til at gøre det andet stærkere.

Ægte mennesker. Ægte kemi. Troværdige fantasier.