Sugar daddy eller betalt voksenarbejde? Det ene betaler dig. Det andet kan hjælpe dig med at bygge noget.
Jeg forstår, hvorfor sugardating tiltrækker folk.
Det kan se enkelt ud. Én person, faste penge, måske middage, rejser, gaver eller hjælp til udgifter. Ingen grund til at bygge publikum, lære produktion eller bruge uger på at markedsføre sig selv.
Svagheden er, at det meste af værdien ligger inde i forholdet.
Hvis forholdet forsvinder, kan indtægten forsvinde med det.
For nogen, der faktisk ønsker en ordning, der ligner en velhavende kæreste, og kan lide den personlige side, er det fint. Det kan være præcis den model, hun ønsker.
Men hvis hovedmålet er økonomisk selvstændighed, mener jeg, at der er et andet spørgsmål, der er værd at stille: Hvad har jeg stadig, når personen, der betaler mig, er væk?
Det er der, modelarbejde, film og pornoproduktion kan blive langt mere interessant.
En produktion har en defineret begyndelse og slutning. Der er et projekt, honorar, involverede personer, grænser, publiceringsvilkår og en dato for arbejdet. Du kan se på aftalen og beslutte, om den giver mening.
Det er forskelligt fra en personlig ordning, hvor penge, tiltrækning, opmærksomhed, sex, eksklusivitet og følelsesmæssige forventninger gradvist kan flyde sammen.
Sugarforhold varierer enormt. Nogle er sikkert helt stabile og ligetil. Strukturen afhænger stadig i høj grad af, at ét privat forhold bliver ved med at fungere.
En betalt produktion skal gøre pengene kedelige. Du ved, hvad du får betaling for. Honoraret afhænger ikke af at vedligeholde nogens romantiske interesse for dig næste måned.
Den adskillelse kan være psykologisk enklere, end folk er klar over.
Tryghed er en anden forskel, jeg går op i, og med tryghed mener jeg ikke kun, hvad der fysisk sker under sex.
Jeg mener at vide, hvem du har med at gøre, hvad der forventes, hvem der er der, hvordan identitet håndteres, hvilke tests for seksuelt overførte infektioner der kræves hvor relevant, hvad der sker med materialet, hvordan rejse fungerer, og hvad der sker, hvis noget ændrer sig.
Derfor lægger min proces så stor vægt på identitetskontrol, samtale før booking, testing hvor relevant, privat håndtering af juridisk identitet og at kende de faktiske involverede mennesker, før nogen rejser.
Den medvirkende bør også undersøge mig. Stil spørgsmål. Se på arbejdet. Spørg til publicering, rejse, tests, privatliv og betaling. Tillid bør ikke betyde at tro på nogen, fordi han lyder charmerende.
Men den største forskel for mig er, hvad der kan eksistere efter betalingen.
En god produktion kan efterlade nogen med mere end honoraret. Erfaring. Fotografi. Film. En kunstneridentitet. En klarere idé om, hvad hun faktisk er god til. En bedre fornemmelse af, hvem der reagerer på hende. Materiale, der kan hjælpe med at positionere hende til fremtidigt arbejde, når rettighederne tillader det.
Over flere projekter kan de dele blive til noget genkendeligt.
Nu afhænger den medvirkende ikke bare af, at én person fortsætter med at overføre penge. Hun udvikler noget, der er knyttet til hendes egen arbejdsidentitet.
Det er også sådan, jeg tænker om produktionshjælp. Selvstændighed betyder ikke at lave alle job selv.
Kreatørøkonomien sælger et romantisk billede, hvor selvstændighed betyder at være model, kamerafører, klipper, marketingperson, sælger, analytiker, kundeservice og brandansvarlig på én gang.
Nogle elsker det. Andre vil primært være gode til at være personen foran kameraet.
At arbejde med en producent kan fjerne meget af den tekniske og forretningsmæssige byrde og stadig bygge værdi omkring den medvirkende. Bedre indhold, bedre positionering, bedre fotografering, en klarere niche, forståelse af hvem publikum er, og hvad folk faktisk husker.
Målet er ikke at gøre nogen afhængig af mig. Det interessante resultat er det modsatte. Hun bliver mere værdifuld og får flere muligheder.
Måske betyder det efterhånden eget abonnementsindhold. Private bestillinger. Brandsamarbejder. Optrædener. Lingeri. Legetøj. Tøj. Et stærkere honorar, fordi folk spørger efter netop hende. Eller bare nok erfaring og materiale til at vælge bedre arbejde, end hun kunne i starten.
Her bliver Loke Valkyrie-idéen relevant. Hvis nogen har usædvanligt udseende, nærvær, personlighed eller kommercielt potentiale, er jeg langt mere interesseret i at udvikle det end at behandle hende som en enkeltstående booking.
Med tiden kan hun blive nogen, kunder spørger efter specifikt. Nogen, der er sværere at erstatte. Nogen med sit eget publikum og nok forhandlingsstyrke til at beslutte, om hun ønsker almindelige produktioner, privat premiumarbejde, kreatørindhold eller noget helt andet.
Det er reel selvstændighed.
Ikke at have én velhavende person, der kan lide dig lige nu.
At have nok værdi, færdigheder, materiale og identitet til at have valgmuligheder.
Måske laver du én optagelse og beslutter, at det ikke er noget for dig. Fint. Måske nyder du det og laver nogle få. Måske klikker noget, og det bliver et seriøst brand.
Det nyttige er, at godt arbejde kan skabe flere muligheder frem for færre.
En sugar daddy kan støtte dig, så længe ordningen varer. En stærk samling arbejde, et genkendeligt navn og evnen til at tjene fra flere retninger kan hjælpe dig med at forsørge dig selv.
Det er den retning, jeg hellere vil bygge mod.