Hvad sker der med videoerne, hvis jeg stopper med porno?
Du kan stoppe med at arbejde i morgen. Det betyder ikke, at gårsdagens film forsvinder sammen med dig.
Jeg mener, at denne forskel er noget af det vigtigste at forstå, før du laver offentligt arbejde med seksuelt indhold, fordi den fjerner meget unødvendigt drama fra spørgsmålet. At lave én pornofilm betyder ikke, at du har valgt en livslang pornokarriere. Ét projekt kan faktisk være ét projekt. Det, der kan fortsætte med at eksistere, er materialet, du allerede har aftalt at lave.
Før optagelsen ville jeg vide, hvor materialet må publiceres, hvor længe producenten må bruge det, om det kan licenseres til andre, om stillbilleder må tages fra videoen, og om korte klip må bruges til markedsføring. Forskellige aftaler besvarer spørgsmålene forskelligt. Det vigtige er, at den medvirkende kender svarene for sin egen aftale.
Så er der selve internettet. Folk gemmer ting. De laver skærmoptagelser, genpublicerer og arkiverer. Det sker med porno, OnlyFans, cam-sendinger og almindeligt indhold på sociale medier. Fjernelse kan nogle gange få uautoriserede kopier væk fra bestemte steder, men jeg ville aldrig træffe den oprindelige beslutning ud fra et løfte om, at enhver kopi altid kan findes og slettes senere.
Et kunstnernavn betyder stadig noget. Det kan gøre forbindelsen mellem din hverdagsidentitet og seksuelt arbejde meget sværere at opdage tilfældigt. Nogen, der søger efter dit juridiske navn, finder måske aldrig kunstneridentiteten. Det er nyttigt. Det stopper bare ikke genkendelse, hvis nogen, der allerede kender dig, ser materialet.
Det er også derfor, jeg mener, at enkeltstående produktionsarbejde kan passe til folk, der er nysgerrige, men ikke vil bygge en permanent kreatørvirksomhed. Du kan aftale ét job, få betaling og så beslutte, om du nogensinde vil lave et til. Ingen abonnementskonto står og kræver nyt materiale hver uge, intet publikum, du skal holde interesseret, ingen forpligtelse til at gøre ét eksperiment til en karriere.
Den fornuftige prøve er ikke ”vil jeg stadig gøre det her om fem år?” Det kan du styre. Det sværere spørgsmål er ”hvis det, jeg laver nu, stadig findes om fem år, er det så okay for mig?”
I mine produktioner taler vi om publicering, brug, synligt ansigt og offentlig identitet før booking. Jeg vil hellere have, at nogen siger nej med de virkelige vilkår foran sig, end siger ja til en fantasiversion, hvor alt forsvinder i det øjeblik, hun ændrer mening om karrieren.